<< Tilbage


90 årsdag i Assens
08. maj. 2012  Kl. 19:06:27  af: Carl Mangor

Selvom der hverken blev skålet med Admiral von Schneider eller Mr. Pommeroy, var der rigtig 90 års fødselsdag på havnen i Assens lørdag den 5. maj. I forbindelse med Assens Sejlklubs standerhejsning, kunne det fejres at spidsgatteren Pan rundede de 90 år.



Pan er - som en ikke ubetydelig del af de danske spidsgattere - tegnet af Georg Berg, og er måske den ældste blandt de tilbageværende fra hans hånd. Den blev bygget i Sønderborg i 1922 og mens der er lidt uklarhed om ejerskab de første årtier, er Pans senere tilværelse veldokumenteret. Først med skiftende ejere på Isefjorden og senere Roskilde Fjord under besættelsen og op til 70'erne.

I 1971 bragte Erik Kiær den til Assens for en sum af 30.000 kr. Det blev samtidig starten på et længere bekendtskab mellem Pan og Kiærs dengang 20-årige søn, Bernt. Denne overtog båden nogle år senere, og har dermed sejlet med Pan i over 40 år.

Pan og Bernt Kiær har været aktive på kapsejladsbanerne ligeså længe. Der er sejlet meget sølvtøj hjem i Lillebælt og farvandene omkring Fyn. I sommeren 2011 vandt Pan således Danmarksmesterskabet for Spidsgattere ved DFÆLs stævne i Odense.

Den gamle spidsgatter gør sig ikke bare på kapsejladsbanerne. I havn er den ofte et naturligt og muntert centrum for selskabelighed.

Det er muligt at læse mere om Pan, og Bernt Kiærs arbejde for at holde den i forsvarlig stand, i DFÆLs fartøjregister

Pan med den originale gaffelrig

Skipper og gratulanter

Både nuværende og tidligere gaster slog et smut forbi.

Farvefoto: Hans Jacob Tinglev

   E-mail Nyheden


  NYHEDER
» 14. maj. 2013 Klassikere på Svendborg Sund
» 09. maj. 2013 Kjøbenhavnske træsejlere starter torsdags sejladserne.
» 28. mar. 2013 Sommertræf på Orø
» 25. mar. 2013 Åbne både i Svanemøllen
» 11. mar. 2013 Generalforsamling i DFÆL 2013
» 05. mar. 2013 DFÆL på Boat-Show 2013
» 25. feb. 2013 Spisning ved generalforsamling
» 20. feb. 2013 Klassisk Træbåd har passeret startlinien
» 16. feb. 2013 Generalforsamling 2013
» 15. feb. 2013 Træbådsaften i København
Side 1 af 12