Ikke logget ind                  


<< Tilbage


Velkommen til Kongelig Classic 1855
25. aug. 2015  Kl. 19:49:31  af: Camilla Skov Vithner

Smukke, klassiske yachter og maritim kulturevent for små og store
Kongelig Classic betyder musik, leg, udstillinger, aktivitet og oplevelser på kajkanterne i Flensborg, Sønderborg og Aabenraa fra torsdag den 27. – søndag den 30. august, hvor den traditionsrige sejlskibsregatta løber af stablen




  

Mens de historiske yachter dyster til søs, kan publikum være med til maritime lege, oplevelser og udfordringer til lands, opleve akrobatik i mastetoppen, se traditionelle håndværk og nyde musikken, stemningen og serveringen i havnene, og følge med, når skibene når i havn. I kan følge planlægningen af programmet i de tre havne her på siden og se billeder fra tidligere år.

    

    

Det er et imponerende syn når yachterne stævner ud og sejler ind, og sejladsen kan følges langs hele kysten. Når skibene når i havn har publikum en unik mulighed for at tage de flotte historiske yachter i nærmere øjesyn, og opleve formidlingen af søfartshistorien, både via udstillinger og ved de populære maritime oplevelsesstationer, hvor børn og voksne selv kan prøve kræfter med sømandens opgaver.

    

Regattaen fandt sted første gang i 1855, hvor Kong Frederik d. VII var protektor og skænkede et drikkehorn af sølv til vinderen. I 2012 tog Flensborg, Sønderborg og Aabenraa idéen op igen, for at markere de tre byers fælles maritime fortid, fremtid og fællesskab. Det er blevet en tradition der runder sommeren af i de tre byer, som fylder havnene med begejstret publikum. I dag bakkes eventen op af virksomheder, institutioner, kommuner, foreninger og frivillige.

    

Der er afsejling fra Flensborg torsdag den 27. august, ankomst og ophold i Sønderborg fredag den 28. august og kåring af vinder og afslutning i Aabenraa den 29. og 30. august.

  

  

 

   E-mail Nyheden


  NYHEDER
» 20. jul. 2017 Glade dage i Skælskør
» 09. jul. 2017 Feststemning...
» 05. jul. 2017 Velkommen til Skælskør
» 07. jun. 2017 Sommerstævne, klassemesterskab og Svip
» 07. jun. 2017 Nyt om Sommerstævne 2017.
» 07. maj. 2017 Sommerstævne Skælskør 2017
» 07. maj. 2017 Klassisk Træbåd nr. 131 gledet af beddingen
» 27. apr. 2017 Jubilæumsudstilling på museet
» 09. apr. 2017 Folkebåden 75 år
» 06. mar. 2017 Kom til Hornbæk og hør Vidars foredrag om ”Victoria”
Side 1 af 27
Share |